Aftenen, set fra et langt bord
Et sceneshow lander anderledes på tolv mennesker end på to. Det samme gør et rytmeshow. Sådan er aftenen, når bordet er langt.
Gruppebilledet tages på et åbent dæk mellem kl. 20.00 og 21.00, mens båden stadig ligger ved kaj i Cibali med Det Gyldne Horn bagved. Så bordene, og mezerne der allerede står på dem, ti kolde retter til deling, som en gruppe kommer hurtigere igennem, end køkkenet regner med. Fortøjningerne slippes kl. 21.00, og båden glider ud under Galatabroen mod paladserne ved Bosporus.
Showet er otte akter, i en rækkefølge der skifter fra aften til aften: den hvirvlende dervish, som får selv en polterabend til at tie stille, mavedans, tyrkisk romanidans, den kaukasiske dans med knivshowet, Tyrkiets folkedanse, et rytmeshow på darbuka og trommer, der får et langt bord til at klappe i takt, og violin spillet live mellem bordene. Den ottende akt er DJ'en, og det er den, en gruppe husker.
Desserten kommer ind, mens DJ'en overtager, og det er den time, gruppen kom for. Dansegulvet foran scenen fyldes, de åbne dæk for og agter venter på dem, der vil have frisk luft, og den asiatiske bred glider forbi udenfor: Beylerbeyi, Üsküdar og så Pigetårnet tættere end noget andet hele aftenen. Den sidste time har sin egen side.
Tilbage ind i Det Gyldne Horn og ved kaj i Cibali mellem 23.45 og midnat. Sporvognsstoppet på T5 ligger kort gåafstand fra kajen, transferen kører jer tilbage til hotellet, hvis I bestilte den, og Beyoğlu er en taxatur væk for den del af gruppen, der ikke er færdig.
